At mærke sine værdier har vist sig at være godt for alle parter – dog undtaget tyven. De store udfordringer for politiet har været i forbindelse med deres ransagninger. Finder de effekter hos potentielt kriminelle personer, så skal politiet kunne bevise at de er stjålne. Kan de ikke det, bliver de nød til at efterlade dem – også selv om man er ret sikker på at det er tyvekoster.
Århus kommune havde mærket deres IT-udstyr med DNA-mærkning. Dette gør det nemt at identificere at udstyret er deres. I sidste uge hjalp det Østjyllands politi i forbindelse med en ransagning. Her var man ude af andre årsager, men kiggede også efter DNA-mærkningen og fandt IT-udstyr der netop var mærket. Netop mærkning gør det nemmere at finde et gerningssted og en forurettet. Unisecure gav hurtigt politiet oplysning om ejerforhold og ejers adresse, dvs. gerningsstedet, hvorved de kontaktede Steen Iver Knudsen, Digitaliseringskonsulent fra Århus kommune.
Ren win-win-win
Steen Iver Knudsen fra Århus kommune udtrykker begejstring for teknologien.
” Det er rart når uheldet nu er ude og vi har indbrud at vores lokale politi gør en indsats for at finde tingene i det kriminelle miljø”.
Adm. direktør Henrik Olsen fra Unisecure udtaler:
”Det er hvad vi kalder win-win-win situation. Politiet fik oplyst et gerningssted og den kriminelle kan blive sat til ansvar for sine handlinger. Århus kommune fik deres it-udstyr tilbage og Unisecure glæder sig over at have hjulpet med endnu en opklaring af tyvekoster”.
FAKTA OM DNA-MÆRKNING
SelectaDNA er en transparent væske med en 100% unik kode og UV sporstof. Væsken påføres ens ejendele og hærder og DNA-koden registreres herefter i en global sikker database. Politiet fra mere end 47 lande (22 lande i Europa) kan således søge i databasen efter ejere til DNA-mærkede tyvekoster og knytte gerningsmænd sammen med et gerningssted og ejeren kan få sine stjålne ejendele tilbage.
DNA-mærkningens anden force, er at den præventivt forebygger tyveri, indbrud og røveri med synlig skiltning på ejendele, køretøjer, byggepladser og bygninger. Undersøgelser med DNA-mærkning bl.a. i Danmark har vist gode resultater med tyveriforebyggelse på 25-83%*, afhængigt af hvor i landet det var anvendt.
* kilde: Justitsministeriet, Tryg forsikring, Rigspolitiet.